FiskeneFiskene styres af Jupiter og Neptun, og siges at have en feminin natur. Det er et vandtegn, som forbindes med universelle følelser.
Fiskenes element er naturligvis "vand" og astrologisk står vand for følelser, og fiskene er ofte de følsomste af de følsomme! Fiskene opfatter andre menneskers følelser, som om de står i kontakt med verden eller kosmos. De lider ikke personligt under deres følsomhed, men oplever lidelse som noget alment menneskeligt. Fiskene er fantasifulde, drømmende anlagte. De flygter gerne fra hverdagens enkle gøremål, og lever sig ind i deres egen perfekte fantasiverden.

Fiskenes flegma, uopmærksomhed og forvirring, men også deres intuition bevirker, at de ofte opfattes som mystiske og åndelige. At virke "mystisk" er i virkeligheden blot en måde, hvorpå Fiskene kan værge sig mod omverdenen. De lever hellere i deres "fantasier" end de tager fat på de problemer, som andre tvinges til at tage sig af.
Deres vilje til at reformere og vende alle accepterede værdier på hovedet gør at omgivelserne har svært ved at afgøre, om de bare er underlige, vanvittige eller geniale. Vandmanden vinder let sympati, ikke bare blandt sine nærmeste, men også i bred almindelighed.


At fiskene volder andre bekymringer, ved at lade deres sociale pligter ligge, ved alle som har haft dem inde på livet. Deres hjælpeløshed kan udgøre en af deres virkelige ressourcer. Iagttag en fisk, som befinder sig i et dilemma, som kræver hurtig beslutning og handling. Du vil blive gråhåret af at vente på en sådan aktiv handling. At tage en beslutning betyder, hvis det skal gå stærkt, at du bliver nødt til at udelukke en valgmulighed til fordel for en anden. For fiskene er problemet, at der findes så mange valgmuligheder! og hvis du undersøger dem alle omhyggeligt, ja, så indeholder de alle noget sandt. Hvordan skal man vælge, ethvert valg er jo både "rigtigt og forkert".
Fisken er en uhelbredelig romantiker. Han kan have mange forsvarsmekanismer til at skjule sine medfødte tilbøjeligheder, men romantiker er han, og som romantiker vil han dø. Romantik handler ikke blot om kærlighedsaffærer. "Den vedrører alt" - Hans hus må nødvendigvis være et slot med voldgrav og sænkebro, bilen skal være eksotisk, sengen skal være en drejescene med tribuner og kulørte lys ... en fantasiverden, hvor alt kan ændres konstant.
Fisken er som regel altid forelsket. Om ikke i et andet menneske så i en god sag eller Gud. Det ligger i hans natur at give, og eftersom dette er et følelsestegn, er det umuligt for fiskene at forestille sig et liv alene. Et af de mere foruroligende egenskaber hos fiskene er, at han er så rede til at indgå i et forhold, til næsten hvem som helst på et vist overfladisk plan, at folk misforstår hans motiver. Han er ikke virkeligt engageret! Han lytter med sympati.

Fiske-personligheden er den mest verdensfjerne i dyrekredsen. Det er poeten, drømmeren eller den psykiske, som nyder at trække sig tilbage fra den trivielle hverdag. Hvis fiskene bliver fanget af omstændighederne, vil de søge lindring i deres egen indre verden.
Fiskene er sympatiske og medfølende, og de kan ikke bære at se andre lide. Fiskene føler virkelig meget dybt for andre mennesker, og de har ikke nogen stærk fornemmelse for deres egen personlige individualitet. Fiskene er et meget intuitivt tegn, som kan hente megen inspiration fra det hinsides.
Fiskene er derfor dyrekredsens naturlige medie og mystikere, som kan kommunikere deres indre visioner gennem enten kunst eller videnskab. Det kan være et tegn af uselvisk eller selvopofrende hengivelse, og det kan nære sand og ubetingelsesløst kærlighed for andre.
Fiske-personligheden har adskillige skjulte personligheder, som dukker frem på den mindste foranledning. De omfatter både offeret, martyren, og frelseren elle redningsmanden, og når først fiskene er blevet fastlåst i disse mønstre, kan de have meget svært ved at skifte.
Det kan også være svært for andre involverede, da Fiskene kan bibringe, eller påtage sig, betragtelige lidelser, når de bevæger sig ind i en skyldbetynget fase. Et andet negativt træk ved Fiskene er deres selvbedrag og deres forvirring i deres måde at omgås sandheden på - hvilket mere pragmatiske tegn kalder at lyve. Fiskene har en tendens til at være lidt for fantasifulde til deres egen fordel.

Kærlighed

Fisk er særdeles følsomme og blødhjertede, og nyder stærke følelser i et forhold. Uheldigvis er de så sårbare, at de ofte går arret ud af et forhold med bristede drømme. Mange Fisk ser også deres elskede i et rosenrødt skær og nægter at indrømme, at partneren kun er et menneske.
Som følge heraf lukker de ofte øjnene for forseelser, der ville få de mere jordbundne tegn til at fare i flint. Fiskene er lykkelige for at give sig hen i et forhold. At være elsket er af central betydning for dem. De er meget omsorgsfulde partnere. De er nok kun deres partner utro i dagdrømme, for de kan fantasere om dramatiske kærlighedsaffærer, der ikke eksisterer.
På den anden side kan Fisk, hvis de knytter sig til en for realistisk partner, som er ude af stand til at stimulere deres livlige fantasi, godt af kedsomhed finde på at søge nye græsgange.

Karriere
Deres hjemmebane er alle felter, hvor det handler om at skjule sig eller skabe illusioner. Såsom indenfor TV verdenen, som filmproducenter, astrologer og dybhavsforskere, i alle erhverv der har med vand at gøre, og erhverv, hvor det kræves at man ofre sig for andre, for eksempel institutionsarbejde. De egner sig også som læger, musikere, psykologer og biologer.

Udseende
Et fyldigt, rundt ansigt med brede kindben og en lav pande er typisk for Fiskene. Munden kan enten være rund og fyldig eller tynd og uregelmæssig. Beskrivelser af de forskellige Fisketyper er altid inspireret af maritime udtryk.
De er ofte svære at kategorisere i fysiske typer, da de har en tendens til at gå i et med deres omgivelser. De strækker sig fra den sylfideagtige ål, til den nærmest stateligt baskende hval.

Helbred
Knyster, frostknuder, alkohol- og narkoproblemer, sygdomme i lymfe og kirtler.
Fiskenes følsomhed er så fin, at de reagerer som trækpapir på stemninger. Når Fiskene f.eks. plejer en syg, er de i stand til at overføre patientens symptomer til sig selv. Under vanskelige omstændigheder, især i parforhold, kan dette medføre tendens til at trække sig tilbage fra virkeligheden med alkohol eller stoffer som en mulig flugt.
Bortset fra de indlysende ugunstige virkninger for helbredet kan en sådan flugt muligvis svække deres selvtillid og føre til dyb depression. Zoneterapi eller at gå barfodet er velegnet for Fiskene, som nærer et dybt behov for at mærke jorden under sig, og for at løsne spændinger.

I korte træk kan siges, at Fiskene er:
• fantasifuld og sensitiv
• barmhjertig og venlig
• uegennyttig og overjordisk
• intuitiv og sympatisk
• idealistisk
• hemmelighedsfuld
• svag
• let kommanderende

Berømte Fiske:
• Michaelangelo - 15/03-1475
• Victor Hugo - 26/02-1802
• Dan Turell - 19/03-1946
• Pia Kjærsgaard - 23/02-1947
• Albert Einstein - 14/03-1879
• Edgar Cayce - 18/03-1877
• Mikhail Gorbachev - 02/03-1931
• Harry Belafonte - 01/03-1927