Midt på dagen er vi ved at nå mørkets udbrud.
Det begynder at regne, de mørke skyer er nu i opbrud.
Dagen er trist, en bedrøvet sol gemmer sig bag bjergene i øst.
Dagen er mere trist end sidst, i sorg slår havet mod sin kyst.
Alt dette fordi naturen menneskenes retfærdighed væmmes.
Naturen har set hjælpeløs på, uden at uretfærdigheden kunne tæmmes.
Naturen kæmpede for sin sang, bravt kæmpede den også denne gang.
Kampen blev ikke tabt, tabene blev ikke forudsagt, kampen gav bare ikke sin klang.
Naturen kan blive dækket med mørke, vi kan se frem til en kortvarig tørke.
En dag vi vil vise at vi er stærke, som jeres tro og ro vil vi styrke.
|
|
Øjne der kigger op mod nattens himmel! I længsel efter frihedens strimmel! I lejrene de står for en forfærdelig vrimmel! Dag ind dag ud, det føles som et fængsel! At leve et normalt liv er deres længsel! At singaleserne kan gøre dette mod tamilere er en skændsel! |
