Klik her for at beregne dit stjernetegn.

 

Generelt om astrologi

Stjernetydningskunsten bygger på forskellige traditioner, der bruger himmellegemernes placering til at forstå, fortolke og organisere kendskab til menneskelige forhold og begivenheder på jorden ved hjælp af et horoskop.

En astrolog bruger især solen, månen og dens faser og planeterne, og deres positioner og bevægelser  på et given tidspunkt for en fødsel eller en anden begivenhed, som studeres.

Det ældste stjernekort stammer fra Ægypten fra omkring 4200 f.kr., og man mener det muligvis har haft astrologisk anvendelse. Men man kan med sikkerhed sige, at astrologi har eksisteret i denne periode (4000-3000 f.kr.) da det omtales i de Mesopotamiske tekster.

Astrologien fik senere en større og større indflydelse, og det kan siges, at astrologer i det 13. århundrede blev ansat ved pave-hof, og universiteterne havde lærestole i astrologi. Indtil slutningen af middelalderen blev der ikke skelnet mellem astrologi og astronomi.

Der findes forskellige astrologiske systemer, og af dem er især den vesterlandske astrologi og den østerlandske astrologi relevant for os.
I den vesterlandske astrologi har solen en central betydning (Solkalender). Det skyldes den vestlige Dyrekreds er baseret på Solen og dens omløbsbanes krydsning af Ækvator. Og vor kalender er jo Solbaseret.
I den østerlandske astrologi har månen en central placering (Månekalender). I den indiske astrologi er Månen en vigtigere planet end Solen, idet langt flere mennesker beskriver sig selv ud fra deres Månetegn, og ikke udfra deres Soltegn, som vi gør her i Vesten.
Begge systemer har udviklet sig forskelligt op gennem tiden.
Den vesterlandske kan siges at være blevet indadvendt, esoterisk og psykologiseret, mens forudsigelser er trådt i baggrunden i modsætning til den indiske, som har holdt fast i og udviklet sin udadvendte, eksoteriske og pragmatiske indfaldsvinkel og sin evne til at forudsige.

Det er således ikke umiddelbart let at sammenligne de to systemer, fordi udgangspunkt og nulpunkt er forskelligt, selv om de begge omhandler astrologi.

I dag anser videnskabsfolk astrologi for værende en pseudovidenskab, fordi man ikke har kunnet bevise sammenhængen mellem jordiske begivenheder og himmellegemerne.

Der findes en række faktorer, der gør, at man ikke kan erklære astrologien for at være en videnskab. Det er bl.a. følgende:

- Astrologerne og de forskellige astrologiske retninger modsiger hinanden indbyrdes.

- Astrologien bygger på et forældet fysisk verdensbillede, hvor man ikke kendte mange af de planeter, videnskaben i dag kender til. Desuden går dette verdensbillede ud fra, at verden - og ikke solen - er centrum for vores solsystem.

- Tvillinger og andre, der bliver født på samme eller næsten samme tidspunkt og sted, har ikke det samme livsforløb på trods af, at de ifølge astrologien er udsat for den samme påvirkning fra planeterne.

- En række undersøgelser har vist, at astrologien er omtrent lige så god til at forudsige fremtidige begivenheder, som det at slå plat og krone.

- Astrologien er fuld af indre logiske modsigelser.

Astrologien forkastes af Biblen, som mener, at det kun er Gud, der har magten over menneskets liv og fremtid, og at himmellegemerne derfor ikke har nogen betydning. Alligevel ser man mange mennesker, som tror på astrologien, og som mener, at det passer.

Kulteksperterne John Ankerberg og John Weldon, der har studeret astrologien indgående, skriver: "Astrologien er populær, fordi den påstår, at den kan give vigtig information, som mennesker ønsker at få. Astrologien påstår, at den kan give folk information, som vil: 1) beskytte dem, 2) bringe dem succes, 3) vejlede dem, 4) hjælpe dem til at forstå sig selv. ...Først og fremmest sælger astrologien håb - og i dag behøver mennesker desperat håb".

Uanset hvad, så er det op til den enkelte at bedømme, hvor sand astrologien er for vedkommende.