Se ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning. Det kan vare flere timer, inden man viser tegn på forgiftning. Medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen.

Giftlinjen: I tilfælde af forgiftning kan du få råd og hjælp på Giftlinjen: 82121212 (døgnet rundt)

Ring 112: Ved åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper. Giv også førstehjælp.

Hvis du har spist eller drukket noget giftigt:

• Fjern eventuelle rester fra munden med en finger, og skyl munden med vand.
• Giv et glas væske, f.eks. mælk eller vand.
• Hvis det er et ætsende eller irriterende stof, er det specielt vigtigt straks at give væske for at fortynde og skylle. Giv dog ikke mere end et glas.
• Undlad at give væske til en person, som er sløv, eller som ikke vil drikke.
• Forsøg kun at fremkalde opkastning, nÃ¥r der er indtaget et stærkt giftigt stof, og nÃ¥r det kan gøres uden risiko (se nedenfor).
• Giv lidt mælk eller flødeis, hvis der er tale om et petroleumsprodukt.

Hvis du har fået gift på huden:

• Skyl straks med rigeligt og helst rindende vand.
• Vask med sæbe og skyl grundigt efter.
• Undlad dog sæbe ved ætsende stoffer, hvor du ofte skal skylle i lang tid.

Efter stænk i øjet:

• Skyl straks i nogle minutter med en blød vandstrÃ¥le fra et rent drikkeglas eller lignende.
• Hold øjnene Ã¥bne med et par fingre, sÃ¥ skylningen bliver effektiv.
• Ved stænk i øjet af ætsende stoffer skal øjet skylles i mindst 15 minutter.
• Husk at fjerne eventuelle kontaktlinser.

Efter indånding:

• Frisk luft og hvile.

Ved bevidstløshed:

Hvis en forgiftet er blevet sløv eller er ved at være bevidstløs, skal vedkommende straks på sygehuset. Læg personen i aflåst sideleje (Nato stilling) for at undgå, at tungen lukker svælget til og forårsager kvælning. Hvis vejrtrækningen er dårlig, kan det blive nødvendigt at give kunstigt åndedræt, mund til mund eller mund til næse. Den forgiftede må i så fald lægges om på ryggen.

Mund til mund- eller mund til næse-metode må ikke bruges, hvis det stoffet er meget giftigt, som f.eks. insektmidler eller cyankalium. Så er der nemlig risiko for, at den person som giver førstehjælp også bliver forgiftet.

Fremkaldelse af opkastning hos børn og voksne

Metoden bør kun benyttes ved risiko for alvorlig forgiftning. Kontakt derfor først Giftlinjen, læge eller skadestue. Man må ikke fremkalde opkastning hos en person, som er påvirket eller sløv. Fremkald heller ikke opkastning, hvis personen har drukket et ætsende stof eller et petroleumsprodukt.Hvis du er blevet rådet til at fremkalde opkastning, så gør det på denne måde:Giv personen et glas mælk eller vand - det er svært at kaste op på tom mave.Større børn holdes foroverbøjet, og et lille barn holder du i et greb under din ene arm.Stik to fingre med kortklippede negle så langt ned i barnets svælg som muligt med en blød, ret hurtig bevægelse.Bevæg fingrene i op til et minut, indtil barnet kaster ordentlig op. Det er ikke nok, hvis barnet bare gylper.Voksne kan fremkalde opkastning på sig selv med samme metode.Det er ikke altid muligt at fremkalde opkastning. Forsøg på dette må ikke forsinke transport til skadestue eller anden lægehjælp.OBS: Brug ikke brækmidler som f.eks. saltvand.

Lægen kan give medicinsk kul, som hindrer optagelse af gift

Medicinsk kul vil ofte være den bedste metode til at hindre optagelse af en gift. Kullet binder en række giftstoffer i maven og er effektivt ved de fleste forgiftninger. Medicinsk kul gives i Danmark af en læge. Da tiden har stor betydning, når optagelse af en gift skal forhindres, er det vigtigt, at du kontakter skadestuen eller Giftlinjen så hurtigt som muligt. Se ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning. Det kan vare flere timer, inden man viser tegn på forgiftning. Medbring altid produktet, medicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen.

Kilde:
http://giftlinjen.clickasite.dk/foerstehjaelp.6